Kang Nu Race 2013

Lørdag d. 17 august havde Stine og jeg accepteret lidt af en udfordring idet vi havde meldt os til Kang Nu Race på ruten 20 km vandring inde fra Kangerluarsunnguaq (Kobbefjord).
Sejr var taget med sin ven Sebastian hjem fra børnehave om fredagen for at overnatte for første gang, og så tilbringe lørdagen sammen med Sebastians og hans dejlige familie.
Det skal siges at 20 km vandring er “tøseturen” i Kang Nu, der også tilbyder både 20 og 35 km terrænløb, men det er nogen alvorligt hårde mænd og kvinder der løber den tur – vi havde ihvertfald rigeligt at se til med “bare” at vandre.

Vi blev samlet op på tidevandstrappen i havnen og så sejlet ind i Kangerluarsunnguaq af det gode skib M/S Sterna. Turen derind var kort, men flot – det var sjovt endelig at se Nuuk fra vandsiden.

Efter at være blevet sat af halvvejs inde i Kobbefjord gik det langs vandet det første stykke før vi drejede ind i landet og gik mod foden af Kuanninnguit. Her stod vi overfor en opstigning vi ikke lige havde set komme. 578 højdemeter, og en stigning på omkring 35 – 40 grader, enkelte steder på ganske små klippeafsatser med lodret fald der gjorde Stine mere end almindeligt nervøs.

Det holdt hårdt – men op kom vi – og sikke en udsigt vi blev belønnet med! Vi var så heldige at have solskin og delvis skyfri himmel, og vi kunne se langt ind i Godthåbsfjorden og udover fjordlandskabet.

Nedstigningen var noget nemmere, og i løbet af næsten ingen tid var vi gennem terrænet og tilbage i civilisationen hvor de sidste 5 kilometer af ruten skulle tilbagelægges gennem Nuuk.
Her var vi begge efterhånden godt brugte og svedige, så da det sidste fjeld inden målstregen skulle bestiges var det med flere eder end normalt, men i mål kom vi!

Tiden sagde 5 timer og 40 minutter, og med holdt til både frokostpause og nydelse af udsigt var vi rimelig godt tilfredse med os selv.

Nedenfor er et lille galleri af billeder fra turen.

 

 

 

Vores første familievandring i fjeldet

Vi pakkede madpakker og fandt det gode vandregrej frem til en tur ude i fjeldet, nærmere bestemt halvt rundt om Lille Malene. Vi cyklede ud af indre Nuuk og ud til lufthavnen, hvor turen begyndte. Dette ca 5 km bjergkørsel. Vejret var solrigt og varmt og dermed gode betingelser for en sværm af myg og bidefluer, så iført myggenet begav vi os afsted. Vi fuldte en afmærket sti med grønne prikker, og Sejr løb glad for at hjælpe mor og far med at finde de malede sten på stien. Sti var måske så meget sagt, for det var inkl. store sten og masser af forhindringer. Små vandløb/vandfald passerede vi, og kunne nemt fylde vanddunke eller som Sejr, ligge sig på maven og drikke. Vi besteg et højt fjeld og spiste mad på toppen med skøn udsigt over vand og Cirkus dalen. Turen til Cirkusdalen var 4,5 km og Sejr var godt træt på turen tilbage. Han måtte bæres den sidste del og faldt omkuld i cykelanhængeren med det samme vi kørte hjem. Det var en skøn tur og alligevel en befrielse at komme HJEM til myggefrie Nuuk.

Søndag under morgenmaden spurgte vi Sejr om vi skulle ud og gå tur, og der meddelte han klart og tydeligt, at det gad han i hvert fald ikke. Nu var det rigeligt med det natur, og det blev i stedet en søndag med film, lego, middagslur og kun en LILLe gåtur.

13

14

1516

Hvem sagde fluer?

Hvem sagde fluer?

 

 

Haps!

Strid blæst og skumsprøjt der banker ind over klipperne. Når det blæser 15 – 20 sekundmeter, er det ikke til at se man står inde i en fjord og fisker.

Når man så står der og nyder naturen – vinden, duften af havsalt og hvalerne der blæser i horisonten, er det blot en bonus at mærke et hug i fiskestangen ulig noget der er prøvet i Danmark ved kystfiskeri.

Efter lidt kæmpen med den, det ene ben i baljen og en smadret bagside af ens iPhone, kunne der trækkes en ordentlig torsk i land. Helt bogstaveligt!

Havde desværre ikke vægt med, men den er på den rigtige side af de 6 kg.

 

Så fik man lige trukket aftensmaden i land.

Så fik man lige trukket aftensmaden i land.

Internet

Så har vi endelig fået internet i lejligheden, og har derfor mulighed for at komme med regelmæssige opdateringer hertil, samt kunne blive kontaktet via skype.

Der er ikke meget sommer i Nuuk. De fleste dage går med overskyet himmel og ca. 7 grader, og selv de dage der har været høj solskin har termometeret aldrig været over 10 grader.

Til gengæld har vi fået set en masse til hvalerne i fjorden, og der har været et par gange halefinnen har været helt oppe af vandet. Det er meget imponerende!

Stine er faldet godt til på jobbet, selvom hun har det lidt svært med der kun er en enkelt spisepause i løbet af en 8 timers arbejdsdag.

 

Vi har måske ikke rigtig midnatssol her i Nuuk, men det ser nu stadig ret imponerende ud. Billedet er taget omkring midnat, og længere ned går solen ikke.

Vi har måske ikke rigtig midnatssol her i Nuuk, men det ser nu stadig ret imponerende ud. Billedet er taget omkring midnat, og længere ned går solen ikke.

 

Kærlig hilsen

Fam. Holmgang

Velkommen til Kalaallit Nunaat!

- Vores første døgn i Grønland.

 

Vi tog afsked med familien i Kastrup lufthavn kl. 7.30, og efter Stine havde tømt kosmetik afdelingen i tax free shoppen, Sejr fået sin sædvanlige M&Ms  figur og Kennith sin flaske Hendricks Gin gik vi ombord på vores fly – et airbus 330.

Til Sejrs store fortrydelse havde vi ikke en vinduesplads, men med Cars på ipad’en og en spændende gave fra morfar og Merete gik flyveturen alligevel rimelig roligt. Det var dog ikke samme rolige oplevelse Stine havde, da en del turbulens over Island medførte at en noget bleg Stine måtte tilkalde ekstra plastic-forede poser. Bare for en sikkerheds skyld som hun fik fremstammet.

Vi landede i Kangerlussuaq (det tidligere Søndre Strømfjord) kl. 09.40 lokal tid, og blev mødt med høj solskin og ca. 10 grader.

Stine og Sejr netop ankommet til Kangerlussuaq med airbus-330

Stine og Sejr netop ankommet til Kangerlussuaq med airbus-330

 

 

 

 

 

 

 

 

15 minutter senere var vi ombord det noget mindre Dash-8 propelfly der skulle flyve os til Nuuk. Det var desværre overskyet på flyveturen, så vi fik ikke set så meget af den grønlandske kyst.

Vi ankom i Nuuk til 6 grader, og en hel del vind. Det var ret koldt!

Stines kollega Maja Sofie mødte os i lufthavnen og kørte os til vores vakantbolig, en virkelig lækker lejlighed ved kolonihavnen med en fantastisk udsigt over fjorden.

Efter at have smidt kufferterne og taget lidt mere tøj på gik vi en tur op i byen og var også forbi vores kommende permanente bolig.

Som spekuleret hjemmefra, er den permanente bolig et rækkehus, desværre kunne standen godt være – noget – bedre, men beliggenheden er i top med 2 minutter til Stines arbejde og 8 minutter til Sejrs børnehave.

 

Vores vakantbolig ligger som sagt lige ved vandet, er opført i 2008 og er så moderne at man lige så godt kunne være i en lejlighed på Tuborg Havn.  Vi har entre med varme i gulvet, børneværelse, en stor lys stue med køkken ved den ene endevæg, den anden er et stort glasparti med udsigt til fjorden og udgang til altan. Fra stuen er der adgang til en lille gang med vaskemaskine og tumbler, og herfra adgang til soveværelse ligeledes med udsigt, samt badeværelse.

 

Om eftermiddagen gik vi rundt i Nuuk bymidte, den er lille men hyggelig og der er flere rigtig spændende butikker. Ved fiskehandleren spurgte Stine mig meget alvorligt om det var stenbiderrogn man brugte til at lave torskerogn.
Sejr har haft en smule feber efter vi er kommet herop, men han klarer det fint og er med ude at gå og er meget nysgerrig.

Om aftenen sad Stine og jeg og nød solen ude på altanen med den skønneste udsigt over fjorden.  Solen er utrolig skarp heroppe og vores solbriller bliver flittigt brugt.

Holmgang og Holmgang på altanen, spejdende efter hvaler

Holmgang og Holmgang på altanen, spejdende efter hvaler

 

 

 

 

 

 

 

Vi spejdede ivrigt over vandet for at se om vi kunne være så heldige at se et blåst – vandskyen fra hvaler der puster ud i vandoverfladen. Det skulle hurtigt vise sig at man ikke behøver være særlig heldig, eller også var det en meget heldig aften, for vi så hele 15 – 20 tydelige blåst, og små glimt af hvalerne når de dykkede igen. Hvalerne var dog ikke så tydelige som vandskyen, da de var for langt ude.

 

Kærlig hilsen Fam. Holmgang